En Kæmpe-Roman af Tom Smith [i.e. Smidth].

Hvor Oprør avles (Frederik E. Pedersens Forlag) er en Kæmperoman (227 + 303 store Sider) om den unge, stærke og frihedselskende Toivo. Den finske Helt, der gennem Trængsler modnes til en Mand med Bevidsthed om Menneskeværd.

Tilsyneladende er Bogen en Kriminalroman, der er udvidet til at være en Tidsroman med en Helt og en Skurk og et Utal af Figurer. Men den er tillige noget mere. Den en skrevet af en belæst Skribent, der har samlet gammelt og nyt og indblæst det en særegen Poesi.

Man læser Bogen i flyvende Hast, thi den er spændende som Gøngehøvdingen og folkelig som Zakarias Topelius og overraskende dramatisk som Eugène Sue. Man følger Toivo paa hans Flugt fra Fængslet – en halsbrækkende Flugt gennem den finske Skærgaard, til Søs, over Isen, til Søs igen. Man er Vidne til Smuglernes natlige Færd og deres Samspil med Myndighederne. Folkelige Scener og Forbryderscener veksler med Scener fra det højere Selskab: Dèr kommer Borgmester v. Quanten, der er en næsten hostrupsk Komediefigur og alligevel særdeles problematisk. Og dèr kommer Boghandler Xavius, den nærsynede, ivrigt-naive Privatdetektiv, der minder om humoristiske Kriminalhistorier.

Dramaet opstaar i Landsbyen, hvor Fogedgaarden brænder. Hvem er den Skyldige? Toivo mistænkes og jages. Han er forelsket i en Pige paa Gaarden, Hilma, der begæres af den lumske Ture. Er Ture den skyldige? Eller er det selve Gaardens Husbond, den nærige og almægtige Ilmari, Udbytteren?

Inden man ser sig for, er Sognet og Byen revet med ind i Dramaet, der vokser i store Dimensioner, indtil Oprøret raser omkring den oprindelige Skueplads. Uretten fører til Opløsning og alles Kamp imod alle.

De voldsomme Begivenheder udspilles i den historiske Periode, da Finland var underkastet det zaristiske Volds-Herredømme, og det er nødvendigt at fastholde denne Tids-Baggrund for at forstaa det psykologiske Dobbeltspil. Den godmodige, gemytlige og hæderlige v. Quanten ønsker Loven overholdt, men han ved, at de, der bryder Loven, spiller under Dække med de zaristiske Magthavere. Og han ved desuden, at Lovbryderne er hans egne vildførte Landsmænd.

Bogen er stærkt tænkt og stort formet, en kunstnerisk Indsats, der skaber Respekt. Men paa den anden Side har man Mistanke om, at Fantasien har skruet Handlingen op i Nærheden af de syv romantiske Fortællinger. Masseoptrinene er mere Teater end Sociologi, og det Finland, der digtes om, er beliggende et Sted imellem Erindring og Drøm, et kendt og dog romantisk Korsika.

Sproget er underligt gammeldags med indskudte Bisætninger og Ord som hvilke og disse, der forlængst er gaaet ud af Talesproget. Det minder nu og da om en lidt grønlig Smoking. Og saa maa det dog tilføjes, at ogsaa en saaden dvælende og gammel-litterær Sprogform kan løftes op i Poesi.

Det er ikke almindeligt, at en Gaardbrand fører til storstilede Forfølgelser, Drab og Oprør, og det er ikke almindeligt at træffe en Forfatter, der passiarer med sine Figurer og med Læseren. Men saa længe Læsningen staar paa, er man fanget ind af Illusionen, og det lykkes Tom Smith [i.e. Smidth] at sige noget meget væsentligt om Samfund og Menneske – det frihedselskende Menneske.

Jul. B. [i.e. Julius Bomholdt]
Trykt i:
Social Demokraten. - 9. december 1935