Tom Smidth: Finmark

(Martins Forlag.)

I den lille Tømmerby ved den botniske Bugt foregaar denne Bog. Ikke nok med, at man lærer Beboerne at kende i deres Smaastadssnurrighed, flokket, som de er, om den herlige Borgmester, men Stadens Opland omfatter saavel Udbyggere som Skærgaardsfolk, og vi lærer Flødere, Tømmerpladsernes haandgangne Veteraner, for ikke at tale om Garnisonen, Kosakkerne, og Søfolkene med deres mange Kærlighedseventyr at kende. Familjeopgør veksler med Markedsscener og lystigt Puds af enhver Art, som disse Godtfolk, der selvfølgelig alle kender hinanden, finder paa og samvittighedsfuldt forbereder; Sommerens Ynde i den dejlige Skærgaard, Vinterens Hærgen, Ulvenes Besøg i Omegnen, Tiggernes Gæstefærd fra Gaard til Gaard, deres hædrede Stilling i dette Samfund og den Uhygge, som ofte følger i deres Spor, afgiver Motiver til disse Beretninger.

Finnerne er et Folk med Talent for Religion; det er da rimeligt, at de religiøse Bevægelsers urovækkende Indflydelse er behandlet ligeledes den tungsindige Naturmystik, som er disse Mennesker egen, den lille Bys Sandsiger og Heks, Skovenes Trolddom og sære, hemmelighedsfulde Liv, der spøger mellem de sneklædte Graner og forrykker Hjernen paa den vejfarende, saa han i en Art panisk Rædsel begaar uhørte Ting. Folkesagn og Soldaterhistorier er fortalte med en febrilsk omskiftende Stil, der snart udmaler det barokke i dets Hæslighed, snart gengiver en Maanenats magiske Clair-obscure.

En saare fængslende Bog er det, en lovende Prosa-Debut for den unge Digter, der allerede har vundet Navn som Lyriker.

Unavngiven anmelder
i:
Hammel Social-Demokraten. - 29. november 1923
Holstebro Social-Demokraten. - 29. november 1923