En ny, ung Lyriker, Tom Smidth, har paa Martins Forlag udsendt en smukt udstyret Digtsamling, "De skønne Skyer".

Den debuterende Digter viser sig i Besiddelse af megen litterær Kultur og indgaaende metriske Kundskaber, dertil en ualmindelig Følelse for Digtets Helhed, der sætter sig særlig smuk Blomst i en Række "Jydske Sonetter". Undertiden kan de knirke lidt af teknisk Mekanisme, som naar han - ogsaa med Tilbøjelighed til det preciøse - søger Ordet "Stigma" for at rime paa "Paradigma".

Men kraftigt og karakteristisk tegner han Billedet af sin jydske Hjemeegn og dens Mænd i disse Linier:

"Hver Mand, jeg møder, vandrer som et Træ,
hvert Træ langs Vejen luder som en Mand,
de fører fælles Kamp, saa sindig stærke;

de bærer Landets Tegn i Storm og Læ,
langs Markens Fure ned mod Fjordens Vand:
hvert Træ, hvert Hus, hver Mand sit Adelsmærke."

Det fornemste Udtryk for hans Skønhedsfølelse, den mest monumentale Form, finder han dog i de forøvrigt ikke helt regelrette Trioletter "Venus i Parken":

„Kypris, du, hvis Navne hos tusind Skjalde rimer,
for dig mit Hjerte gløder, i disse sene Timer,
i Bøn dit Knæ jeg favner, Dione, du min Dronning.
Kypris, du, hvis Navne hos tusind Skjalde rimer,
dig venter Vaarens Verden, som blomstrer, knoppes, kimer -
Stig op fra gylden Løjbænk, forlad Olympens Konning!
Kypris, du, hvis Navne hos tusind Skjalde rimer,
dit Rosenalter ryger af Dueblod og Honning!"

K. Fl. [i.e. Kai Flor]
i:
Berlingske Tidende. - 9. januar 1921